Så er der kun en uge til at jeg tager af sted nu. Var med YFU i Münster i går for en sidste gang. Det var godt nok noget surt at sige farvel. Og når jeg tænker på hvor mange gange jeg skal sige farvel i løbet af næste uge får jeg det ikke ligefrem bedre... Nå, men så må jeg jo lade være med at tænke på det.
Min bedste ven sagde til mig i går at han og min anden veninde snakker om at besøge mig i slutningen af sommeren - i stedet for at vente helt til vinter. Jeg ved ikke om det virkelig kommer til at ske, men tanken gjorde mig bare så glad! Min familie OG mine bedste venner på en gang!!!
... Som man siger på tysk; "Jeder Mensch ist auf Hoffnung angewiesen", hvilket betyder noget i retningen af, at et hvert menneske er "afhængigt" af at have håb, ellers går det ikke videre. Det er derfor jeg bliver nødt til at sige "Ja, selvfølgelig ses vi igen!" til mine venner, ellers ville jeg jo aldrig kunne rejse væk.
Jeg var nede på skaterpladsen i dag, hvor en af mine venner vidste mig sådan et stort træ, hvor der er skatersko oppe i trækronen. Det er alle de sko som skaterne har slidt op - dem kaster de op i træet, og der var vildt mange. Det mindede mig om de "suttetræer" vi har i Danmark, hvor de små børn hænger deres sutter på når de er færdige med dem. Sødt!
torsdag, juni 19, 2008
lørdag, juni 14, 2008
Halt die Ohren steif!





Lige for tiden kredser alt om hjemrejsen.
Jeg har netop været to uger i praktik ved et reklamebureau. Men det er faktisk først nu - nu hvor jeg bliver nødt til at oversætte ordet "Werbeagentur" - at det går op for mig, at det var et reklamebureau. Jeg troede det var grafiske designere. Nå, det er i hvert fald det jeg har lavet der! Jeg har udarbejdet en bog om mit udvekslingsophold. Med masser af fotos! Og så lidt tekster hist og her (bare rolig - både på tysk og dansk) + billetter fra de forskellige ting jeg har oplevet i løbet af året. Det var både sjovt og underligt at tænke tilbage på alt hvad der er sket.
For hold da op hvor er der sket meget i løbet af det her år !!!
Hvordan mon det bliver at komme hjem til en hverdag i Odense? Hvor der ikke hver anden uge, er nogen fra YFU der bekymre sig om mig? Uden de tyske toge, de mange rejser, seminarene og det der pustede liv i min hverdag her? (retoriske spørgsmål)
På den anden side glæder jeg mig vildt til at få en rigtig hverdag, hvor tingene er... hvad skal man sige... "vigtigere"! Hvor skolen ikke længere er et "friår", men hvor det begynder at blive mere alvorligt. Glæder mig til at kunne blande mig igen. Blande mig i familien, i skolen, i alt hvad der omgår mig.
Ach, og så synes jeg det er så underligt at skrive på dansk - det der med at skrive ud fra en følelse af hvad der lyder rigtigt. På tysk er jeg vandt til at tænke i regler og grammatik hele tiden - på dansk er jeg konstant i tvivl om jeg formulerer mig rigtigt?
mandag, juni 02, 2008
VBT, Goies, Teamers und Feedback

Jeg har ikke skrevet så meget i den sidste tid. Det er egentlig ikke fordi der ikke er sket noget. For det er der. En hel masse. Men jeg er nok nået til det punkt hvor jeg ikke lærer så meget mere om landet, og forskellene mellem Tyskland og Danmark. På den anden side – det kunne jo også være folk ville synes det var interessant bare at læse om hvordan det går mig!
Siden sidst har jeg:
... Været en weekend i Köln med mine to danske veninder.
... Været utrolig lidt i skole (sygdom, aflysninger, helligdage...)
... Læst over 1500 sider på tysk! Har fundet en ny yndlingsbogserie.
... Været en weekend i Hamborg for at forberede en YFU-uge for unge tyskere som næste år tager på udveksling i Europa (bla. Dänemark!)
... Været på ”sviptur” i Amsterdam med min familie.
... Været på super sjov ReEntry (afslutningsseminar) med YFU.
... Nydt det fantastiske vejr.
... Og så har jeg netop været en uge i Hamborg. Det var nu tid til at forberede de unge tyskere. Det har været en vildt lærerig, intens, hård og sjov uge. Jeg havde nok ikke forventet at det ville være så emotionelt for mig. Vi har snakket meget om udveksling. Hvad der kan ske, hvad man skal forberede sig på, hvad man kan gøre for at få det bedste ud af året osv. Det meste af tiden var det rigtig sjovt og fedt at møde de unge der tager af sted. Men det gik op for mig, at de ting vi snakkede om, stadigvæk er sindssygt relevante for mig.
Jeg havde nogle store spørgsmål at overveje i de dage.
Noget af det bedste ved ugen, var vores daglige ”Feedback”. Det havde vi 3-4 gange om dagen. Evaluering af hvordan det forskellige grupper havde arbejdet og om vi havde præsteret hvad vi ville. Det var vildt fedt, for det betød også, at hvis der var noget jeg var utilfreds med, kunne jeg sige det, og hvis folk var utilfredse med mig, kunne jeg være sikker på de ville sige det til mig. Det gjorde atmosfæren rigtig god og ærlig.
Det her billede har vist allerede vundet prisen for at være mit yndlingsbillede ud af alle dem jeg har taget i år. Det skildre min begejstring for Tysklands størrelse og muligheder rigtig godt. Man skal ikke mere end bare at hoppe i et tog, og så kan man komme ud og opleve Europa!
Etiketter:
hjemve,
overvejelser,
rejse,
tog,
YFU
tirsdag, april 22, 2008
Tatsächlich!

Der er meget udenadslære i Tyskland, hvilket jeg egentlig har været lidt træt af, fordi det betyder mindre selvstændig tænkning og anden måde at lære på. Selv de 18 årige elever sidder og terper franske og latinske gloser, fordi de i næste time har "Vokabeltest"(/glosetest?). Ja, se jeg kender ikke en gang det danske ord for det, for jeg tror ikke det er noget vi har i Danmark. Kan i hvert fald ikke huske, at jeg nogensinde har skulle lære 20 engelske eller tyske ord udenad, for så at kunne skrive dem ned på papir i skolen dagen efter.
Men én ting har jeg lært af det: Du bliver bedre, hvis du øver dig. Det lyder så enkelt, men det er ikke gået op for mig før. Her har næsten alle elever "lektiehjælp" efter skole i de fag hvor de ikke er så stærke, indtil de har forbedret deres karakterer (som de også får ligefra... 4. klasse eller noget i den stil).
Af en eller anden grund har jeg altid tænkt, at enten så kunne jeg, eller også kunne jeg ikke. Jeg tror det er derfor, at jeg har givet op i fx de naturvidenskabelige fag - jeg har simpelthen ikke troet på at jeg nogensinde ville kunne lære det, hvis ikke det allerede lå til mig. Jeg ved ikke om jeg bare har haft det for nemt igennem min skoletid?
I hvert fald er jeg begyndt at prakatisere det nu. Det med at terpe. Det med at gentage ting så mange gange, at de til sidst sidder på rygraden. Blandt andet med grammatikken og når jeg vil lære nye ord. Men også med mit klaverspil. I løbet af sidste uge har jeg øvet en halv time om dagen i stedet for kun 15 minutter - og jeg kan mærke en forskel! Hvorfor er det først gået op for mig i en alder af 16 år?
Er hermed givet videre!
Etiketter:
mål,
overvejelser,
skole,
sprog,
tyskerne
torsdag, april 10, 2008
Ansatzweise verliebt in die Grammatik

I tirsdags fik jeg min første tyske klausur tilbage. Rettet for fejl og med kommentarer. Det var en sejr for mig, da fejlene var minimale, og for det meste bare bestod af kommafejl (og tysk komma har jeg jo aldrig lært). Jeg siger jer - jeg har været høj over den klausur lige siden jeg fik den tilbage!
Havde skrevet om mit yndlingsemne - skole i DK sammenlignet med skole her. Min lærerinde syntes rigtig godt om hvad jeg har skrevet, og lod min skoleinspektør læse stilen også.
Der var kun en ting der undrede folk. Nemlig at jeg skriver med "trykskrift", altså ingen sammenhængende og fin skråskrift. "Tager det ikke lang tid at skrive så?", har min værtsmor spurgt. Og jo, det gør det, men så røg det ud af munden på mig, at jeg aldrig havde lært det, og at grunden til det var, at jeg ikke har brug for at kunne det, fordi vi altid skriver på computer. Også på UNI hvor jeg forestiller mig, at de studerende har deres bærbare computere med til forlæsningerne.
Men - og nu kommer mit spørgsmål til jer danskere - har jeg talt over mig? Eller har man i Danmark virkelig ikke brug for at kunne skønskrift? Jeg kan huske vi engang lærte det i folkeskolen, men af en eller anden grund blev det også afskaffet igen. Jeg mener: Når jeg bare sådan skriver for mig selv, kan jeg godt skrive sammenhængende, men det ser så grimt ud, at aldrig ville give sådan en tekst til min lærer.
Billedet er fra Münster. More to come!
torsdag, marts 27, 2008
Zu reich (Zürich)
Jeg er lige nu midt i to ugers påskeferie. Den første uge af ferien har jeg været i Zürich og besøge Nicholas som jeg har lært at kende igennem YFU. Han er på udvekslings i byen. Har set meget frem til at se Zürich, og jeg er på ingen måde skuffet! Det er en utrolig flot by, efter min mening. Men også meget dyr. Falafel koster fx det dobbelte af hvad falafel koster i Tyskland. Dog fandt jeg en billig ting - fotoautomater. 14 kr for 4 fotos! (Ret vildt, sammenlignet med de 75 kr i Danmark, og de 35 kr i Tyskland.)
Det slog mig hvor mange rige mennesker der var at se over alt (at dømme efter deres utroligt elegante udseende og dyre mærkevarer). Hør også dette citat jeg fandt på turengaartil.dk's hjemmeside: ""Zu reich" stod der malet i farvestrålende graffiti på bymurene i midten af 1990’erne ved ankomsten til Zürichs Hovedbanegård. Det passer stadig på byen, hvis man ser på beboernes gennemsnitsindkomst." (Zu reich = for rig) Jeg synes dog alligevel at byen helt klart er et besøg værd - og det undrede mig lidt, da jeg læste at Zürich er blevet kåret til Europas anden kedeligste by! Men jeg var nok også meget imponeret af byens udseende - prøv at se det billede her, prøv at se alle tagene, og søen og bjergene i baggrunden! ... Wow.
Havde forresten også troet jeg ville kunne forstå sproget i Zürcih - det er jo tysk. Men det kunne jeg ikke. Det lød som svenskere der prøvede at snakke tysk. Meget underligt.
Jeg ville dog ønske jeg havde haft et bedre kamera med til Zürich. Det havde jeg i dag da jeg var i Münster. En af mine venner er meget interesseret i fotografi, og han tog med mig til byen for at fotografere mine yndlingssteder (som et slags minde fra byen). Det kriblede helt i mine fingre at have så smart et kamera i hænderne! Glæd jer til at se resultatet!
fredag, marts 07, 2008
Heute habe ich mich beteiligt!
I starten af året havde jeg ret svært ved at huske at sige ”De” til lærerne, og jeg har slet ikke tal på hvor mange gange jeg har sagt ”du”, og er blevet rettet af de andre elver. En gang i pædagogiktimen havde vi en snak om det. Folk var ret overraskede over at jeg ikke var vandt til det, og spurgte om jeg så ikke havde noget respekt overfor mine lærere. Jeg forklarede det med, at vi har et meget anderledes forhold til vores lærere, og at vi ofte mere ser dem som en slags ældre ”venner”.
Og i går i pædagogiktimen så vi en udsendelse om ”læring og motivation” med speciel fokus på det tyske skolesystem. Som eksempel for ”et bedre skolesystem” havde de lavet et klip med den svenske skole (som jeg må indrømme faktisk lyder rigtig god). Indledningsreplikken var noget i stil med: ”For i Sverige ser eleverne nemlig mere deres lærere som deres venner...”.
Lige efter tysk grammatik, er det tyske og danske skolesystem, og skolesystemer i al almindelighed, nok også noget af det jeg har tænkt allermest på i løbet af året! En af mine veninder fra årgangen var for et par uger siden med skolen nogle dage i Sverige, da min skole overvejer at organisere skoleudveksling der, og derfor havde brug for nogle folk der kunne tage til Sverige og planlægge det. Hun var også ret fascineret af den skole hun besøgte, og synes det hele var meget mere ”moderne og afslappet”. Skandinavien, Skandinavien :-)
Tror forresten det er lykkes mig at slutte endeligt fred med min føromtalte biologilærer. I dag skulle vi bage brød, da vi skulle lære noget om gær og hævning osv. Det var lidt kaotisk - men så var jeg på pletten! For er der noget jeg har lært af min mor i Danmark, så er det hvor varmt vandet skal være når gæren skal i, og hvordan man ælter en dej godt sammen. Det fik jeg respekt for, også selvom det ikke har så meget at gøre med, hvor meget jeg ved om biologi.
Og i går i pædagogiktimen så vi en udsendelse om ”læring og motivation” med speciel fokus på det tyske skolesystem. Som eksempel for ”et bedre skolesystem” havde de lavet et klip med den svenske skole (som jeg må indrømme faktisk lyder rigtig god). Indledningsreplikken var noget i stil med: ”For i Sverige ser eleverne nemlig mere deres lærere som deres venner...”.
Lige efter tysk grammatik, er det tyske og danske skolesystem, og skolesystemer i al almindelighed, nok også noget af det jeg har tænkt allermest på i løbet af året! En af mine veninder fra årgangen var for et par uger siden med skolen nogle dage i Sverige, da min skole overvejer at organisere skoleudveksling der, og derfor havde brug for nogle folk der kunne tage til Sverige og planlægge det. Hun var også ret fascineret af den skole hun besøgte, og synes det hele var meget mere ”moderne og afslappet”. Skandinavien, Skandinavien :-)
Tror forresten det er lykkes mig at slutte endeligt fred med min føromtalte biologilærer. I dag skulle vi bage brød, da vi skulle lære noget om gær og hævning osv. Det var lidt kaotisk - men så var jeg på pletten! For er der noget jeg har lært af min mor i Danmark, så er det hvor varmt vandet skal være når gæren skal i, og hvordan man ælter en dej godt sammen. Det fik jeg respekt for, også selvom det ikke har så meget at gøre med, hvor meget jeg ved om biologi.
Abonner på:
Indlæg (Atom)